tirsdag den 24. april 2012

Hvidløgs pølser



Ingredienser

2,5 kg svinekød fra bov
25 g fint salt
8 g stødt peber
1-2 tsk. revet muskat
3-4 g cayennepeber
70-80 g knust hvidløg – eller mere, hvis du er vild med hvidløg.
2,5 dl iskoldt vand
cirka 3 meter ikke alt for store svinetarme



Bortset fra bøfferne er pølsernok det mest populære grillemne over sommeren.
Børnene elsker dem, og det gør de voksne i øvrigt også.
Men prøv engang at læse på etiketterne, når du køber industripølser, og overvej så, om det ikke var en ide at fodre de kære små med noget, som ikke er et opslagsværk i E-numre og tilsætningsstoffer. Kort sagt – lav dine grillpølser selv – det er ikke så svært!

Sådan gør du:
Skold alle dele af kødhakkerensamt skærebræt. Når der laves pølser, skal man være grundig med hygiejnen.

Skær kødet i mindre stykker, hvis slagteren ikke allerede har gjort det. Kom kødet i en plastikpose og derpå i fryseren. Når kødet begynder at blive skalfrossent, kan man arbejde videre med det.

Hak kødet en gang med stort skær og derpå en gang med lille. Hvis kødet er steget i temperatur, må det en tur til i fryseren, inden farsen røres. Rør derpå kødet grundigt med krydderierne, og tilsæt isvand lidt efter lidt, til konsistensen er behagelig og blød uden på nogen måde at være flydende.

Kom farsen på køl, mens tarmene gøres i stand. Skyl dem grundigt igennem, inden de trækkes på pølsehornet. Sæt pølsehorn med tarm fast på kødhakkeren, bind en knude på tarmen, og kør farsen roligt igennem. Stop ikke pølserne alt for hårdt, og sørg for at prikke eventuelle luftbobler undervejs. Det er godt at være to til denne proces.

Når pølsen er stoppet, står man med en lang medister, som skal svinges til mindre pølser. Find en passende længde og tryk pølsen sammen i begge ender. Sving pølsen a la sjippetov 2-3 gange, og fortsæt på samme måde, idet der skiftes svingretning for hver pølse.

Disse pølser bliver glimrende, hvis man griller dem forsigtigt i cirka 20 minutter. De kan også blancheres i 80 grader varmt vand i 20 minutter og derpå grilles.

Kan man ikke bruge dem alle sammen, kan de fryses, men holdbarheden er ikke så lang – 2-3 måneder afhængigt af fedtindholdet.

tirsdag den 6. marts 2012

Kålpølser med gammeldags grønlangkål

Kålpølser med gammeldags grønlangkål

Til 4 personer
500 g hakket, kogt grønkål
250 g hakket, kogt hvidkål
3-4 mellemstore kogte kartofler
4-5 dl. bouillon
75 g smør
salt og peber
ca. 5-8 stk. Slagter Lampe kålpølser

Tilberedning af grønlangkål

Varm ovnen op til 150°C. Smør smeltes ved svag varme i en tykbundet gryde (gryden skal være ovnfast). Grønkål og hvidkål tilsættes og varmes langsomt op. Bouillon tilsættes lidt efter lidt under om-røring. Kartofler moses groft med en gaffel og tilsættes. Resten af bouillonen tilsættes og retten smages til med salt og peber. Gryden med låg stilles i ovnen i ca. 45 min.

Tilberedning af kålpølser

Kålpølserne kommes i kogende vand. Sluk for varmen og lad gryden stå på den varme kogeplade i 30 min. derefter er Kålpølserne klar til servering. Tilbehør: Serveres med hvide og brune kartofler, sennep og rødbeder.

Tip

Grønlangkålen må gerne stå længere tid i ovnen - retten bliver blot endnu bedre.

Lampe´s Kærlighed 4 couverter

Lampe´s Kærlighed 4 couverter

4 stk kogte Lampe's kålpølser i skiver
2 løg i skiver
100 gr. smør
8 Skrællede bagekartofler
2 æggeblommer
Revet muscatnød
Salt og peber
Persille til pynt

Tilberedning

50 gr. smør smeltes, løg i skiver og Lampe's kålpølser
i skiver sauteres af uden at tage farve.
Bagekartoflerne koges møre, moses med piskeris.
Salt, peber og revet muscatnød tilsættes under piskning.
Til sidst tilsættes 50 gr. smør og de 2 æggeblommer,
mosen røres grundigt igennem.
Anrettes med mos i bunden, pølse/løgblandingen ovenpå,
drysses med persille.

Lampe's Linse Cassulet 4 couverter

Lampe's Linse Cassulet 4 couverter

4 dl grønne linser
5 dl hønseboullion
2 fed hvidløg, finthakket
1 stk finthakket løg
2 stk tomater, skind og kerner fjernes, skæres i tern. (Concassé)
8 stk kogte Lampe's kålpølser®, 4 i skiver, 4 flækket på langs
timian, salt & peber. Olie til stegning.

Tilberedning

Linserne koges i møre (ca.20min.) hønseboullionen, sigtes
Lampe's kålpølser , de flækkede, grilles let til de får farve.
Løg og hvidløg sauteres af i olien, uden at tage farve.
Lampe's kålpølser i skiver samt de kogte linser tilsættes.
Det hele smages til med salt, peber og frisk timian.
Retten anrettes med Cassuleten i bunden, pyntes med de
grillede pølser samt tomat concassé.

Blåmuslinger

Blåmuslinger

 Blåmuslingerne skylles i riglige mængder koldt vand, muslingerne skal lukke sig sammen i koldt vand, hvis de er åbne skal de åbne kasseres.
Ved grillen


Brugte et halv rør med brikketter og alle spjæld åbne, en stor håndfuld vådt rygeflis, og så risten med muslinger over og luk låget.

Efter ca 20 min er muslingerne færdige. Såfremt der er nogle der ikke er åbne kasseres disse.

Forslag til tilbehør


De røget muslinger kan bruges som forret med lidt frisk salat og citron eller i salat men kan også bruges til at spise direkte uden andet tilbehør

Røget rejer

Røget rejer



Rejerne saltes ca. ½ time inden de røges herefter skyldes de i med koldt vand.

Kan sættes på fugtet pind. eller lægges direkte på risten men pas på de ikke falder igennem.

Flisen eller smulden lægges i blød ca. en halv time inden brug så der ikke går ild i det.



Ved grillen

opvarmes til 110-120 grader ingen vandbaljen i, røgflisen eller rygesmuld kommes ned i gløderne og når der er rigligt med røg lægges rejerne på, men ikke mere en 8-10 min. lidt efter størrelse.

De må ikke må blive tørre, tjek evt. ved 6 - 8 min.

Luk så lang ned for alle spjæld så temp ikke stiger.
Forslag til tilbehør


Serveres varme eller eller kolde sammen med anden fisk eller alene som forret med frisk brød evt. med mayonese eller hjemmelave fiske dressing. Hvidvin eller en kold øl..

røget mandler

røget mandler

lækker snack som alternativ til chips.

brug de mandler og nødder du har hang til.


læg nødderne på fiskebakken og kom dem i WSM, når du er færdig med at bruge dem. de kan stå meget lang tid hvis du lige husker at rode lidt i dem engang i mellem.

De får en lækker konsistens og lækker smag.