søndag den 4. marts 2012

Koldrøgning af Stenbiderrogn

Koldrøgning af Stenbiderrogn



Du kan forholdsvis let selv røge din stenbiderrogn på følgende måde:


Tag en portion rogn og befri den for hinder.
Salt rognen efter smag og behag.
Tag en metaltrådsi og kom dit rogn i.
Hæng trådsien over en ikke brændbar skål.
Placer skålen med rognen i røgeovnen og tænd op som hvis du ville lave koldrøget laks.
Rognen vil i løbet af de næste timer smide en del vand som samles op i skålen.
Dette vand indeholder også røgaroma og må ikke smides væk.
Smag på rognen med jævne mellemrum til du har en svag smag af røg.



Nu er det så at du gradvis skal tilsætte vandet med røgaroma.
Det er vigtigt at du ikke bare pjasker det hele i på en gang da du så kan risikere at din rogn bliver bitter.
Hvis du syntes din rogn er for tør efter du har opnået den rette smag kan du justere op med en smule vand.
Som i så meget andet drejer dette sig om fingerspidsgefühl og der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at gøre det på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar